top of page

Ridning i Klub Allerød

Formål

Ridning har været en fast del af Klub Allerøds aktivitetstilbud siden 2017. Tilbuddet er populært, og vi er glade for at kunne dække hele 100 tilmeldinger.

I samarbejdet med Stutsborg Ridecenter har vi ikke kun fokus på ridning, men også på det sociale og børnenes fællesskaber. Vi har stort fokus på at børnene danner fællesskaber på tværs af kommunen, og bruger det fælles tredje, som et redskab til at danne disse.

 

Forventninger til jer

Vi forventer, at man som tilmeldt er indstillet på at gå til ridning hver torsdag. At gå til ridning indebærer ikke kun at sætte sig op på hesten, men også at lære at begå sig omkring den, hvilket også indebærer pasning og pleje af den.

Vi forventer, at man har en forståelse for, at vi arbejder med levende dyr, og det derfor er vigtigt at følge Klub Allerøds og Stutsborgs personales anvisninger. Ridning kan være er en svær sport, derfor skal man væbne sig med tålmodighed.

 

Forventninger til Klub Allerød og Stutsborg Ridecenter

I kan forvente en fast gruppe af medarbejdere fra Klub Allerød og Stutsborg, som har et godt kendskab til både heste og børn. Vi fra Klub Allerød er med til at skabe trygge rammer omkring vores medlemmer ude på rideskolen, og vi er altid klar til at hjælpe, lytte og trøste.

Fra Stutsborg kan I forvente professionelle undervisere og hestepassere. Stutsborgs personale er vant til at undervise børn og unge i alle aldre og med forskellige udfordringer.

 

Ridning hvornår?

Ridelektionerne ligger i tidsrummet kl. 14.30 - 18.30 hver torsdag.

Der er ikke ridning i skoleferier, på helligdage og på andre lukkedage.

 

Kørsel til og fra rideskolen

Vi sørger for at køre børnene frem og tilbage fra rideskolen. Vi har 3 forskellige afgange, og vi kører rundt til alle fem afdelinger. Afgangstidspunkt afhænger af hvilken klub, man kører fra. Der bliver også taget hensyn til hvornår børnene har fri fra skole.

 

Udstyr og påklædning

Stutsborg Ridecenter har ridehjelme og sikkerhedsveste, man kan låne. I skal selv sørge at have handsker med samt være iklædt tøj til formålet. Vi anbefaler, at man har fodtøj med en lille hæl på f.eks. gummistøvler, da man sidder bedre fast i stigbøjlerne med disse.

 

Pris og betalingsinfo

Pris for klubridning sæson 2026/2027: 2600 kr.

Betalingen foregår via vores betalingssystem EasyKom.

Følg vejledningen på vores hjemmeside kluballeroed.dk, som findes under fanen “læs mere” under afsnittet vedr. EasyKom.

Prisen dækker ridning fra medio august 2026 til medio juni 2027.

 

OBS! Da vi ved tilmelding binder os til x-antal pladser på Stutsborg Ridecenter, er det ikke muligt at få tilbagebetalt resterende beløb, hvis man ønsker at stoppe midt i sæsonen, medmindre pladsen overtages af en anden.

 

Adresse

Stutsborg Ridecenter

Slangerupvej 6, 3540 Lynge

 

Kontakt

Alle spørgsmål vedrørende ridning bedes skrives til Laura, afd. Skakten på mail

lama@alleroed.dk.

 

Tilmeldingsdato til ridesæson 2026/2027 er tirsdag d. 28. april 2026.

Tilmelding er mulig ved fysisk fremmøde i egen klubafdeling.

bottom of page