Velkommen til Rønnen
November måned i Klub Rønnen:
- Tryk på billedet for at læse mere om aktiviteten
Forslagskassen
Hvis du ikke allerede har bemærket det, så har Klub Rønnens forslagskasse ”gået på omgang” i klubben den seneste måned.
Den står forskellige steder i klubben, og du har som altid mulighed for at give din mening til kende på den ene eller den anden måde.
Har du gode idéer til aktiviteter, ture eller andet, så kan du skrive dette på en af de blanketter som ligger sammen med selve forslagskassen.
Alt er tilladt, selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser, og det eneste krav er at du noterer dit navn og medlemsnummer på blanketten.
Vi tømmer forslagskassen hver uge, når vi holder Rønnen møde, og ugens forslag kommer på plakaten, som hænger på vores opslagstavler.


KA-fest
Fredag den 20. november fra kl. 19.00 - 22.00 afholder Klub Allerød KA-fest i Klub Vest, Søparken 3, for alle medlemmer i 6. og 7. klasse.
Har du en ven/veninde der er bosiddende eller skolesøgende i Allerød Kommune, er du meget velkommen til at invitere vedkommende med.
KA-fest er en børnefest, hvor fokus er på musik, hygge og en festlig atmosfære. Vi glæder os til at byde velkommen til denne nye tradition og håber at se rigtig mange af jer til en fantastisk aften.
I salen vil DJ'en spilIe op til dans, og der vil være konkurrencer med lækre præmier til vinderne i form af slik, slush-ice og chokolade.
Caféen er åben hele aftenen. Her er mulighed for at købe sodavand, slush-ice, slik og chips.Vi glæder os til at se jer til en aften fyldt med masser af feststemning!
Musik
Kære alle musikglade børn og unge.
Mit navn er Augusta. Jeg er 21 år gammel og elsker at synge og spille musik.
Det er mig, som kommer til at overtage for Marcel i Klub Vest efter sommerferien. Det kan være, at I allerede har set mig i Klub Allerød. Jeg har nemlig det sidste år arbejdet i Klub Blovstrød og været med til at arrangere MGP i de forskellige klubber i år. Jeg håber på at videregive den glæde, jeg selv har for musik, til børn og unge i Klub Allerød.
Aktiviteter i musik
Efter sommerferien åbner jeg musikrummet op for nye musikalske oplevelser.
Fra tirsdag d. 18. august starter A-kor op igen, hvor jeg håber på at se alle de nuværende kordeltagere og en masse nye ansigter. Alle er velkomne til kor, også selvom man aldrig har prøvet at synge før.
Til at begynde med synger vi nogle sange, som jeg vælger, men på sigt er formålet, at I skal være med til at forme koret. Både hvilke sange vi skal synge, opvarmningsøvelser, evt. synge solo, indspilning m.m.
Musik kommer til at være åbent hver tirsdag, onsdag og torsdag, hvor der vil være mulighed for en masse aktiviteter, som blandt andet band, karaoke og musikalsk værksted.
I er meget velkomne til at komme med alle jeres gode idéer og italesætte, hvad I har lyst til at lave i musik.
Resten af programmet for musik kommer løbende.
Jeg glæder mig til at komme i gang med at spille en masse musik med jer.
Bedste musikhilsner
Augusta


Tilmelding til Vilde Vulkaner
Onsdag den 28. oktober er der tilmelding for alle 4. - 6. klasser til Vilde Vulkaner - Danmarks største børnefestival.
Vilde Vulkaner afholdes i Vordingborg og samler hvert ca. 12.000 børn til fede koncerter, aktiviteter, musik, leg og fællesskab på tværs af alder og kommunegrænser.
Musikprogrammet for 2027 tæller:
- Malthe Ebert
- Mumle
- Gobs
- Berg
- Ozzy
- Spectors
- Karla
Tilmelding foregår ved personligt fremmøde i din klub, og betaling sker via aktivitetskontoen i EasyKom.
Betalingsfrist er mandag den 2. november.
Afgang: Onsdag den 30. juni
Hjemkomst: Fredag den 2. juli.
Pris: 800 kr.
(Beløbet dækker transport, fuld forplejning fra onsdag til fredag morgen samt gratis lege- og tivoliland)
Tilmelding til Lalandia
Onsdag den 28. oktober er der tilmelding til Lalandia for alle 4. klasser, hvor tilmelding på dagen sikrer dig en plads på turen.
Tilmelding foregår ved personligt fremmøde i din klub, hvor der efterfølgende fremsendes infoseddel på mail i EasyKom.
Betaling sker via aktivitetskontoen i EasyKom.
Betalingsfrist er mandag den 2. november.
Turene afvikles på følgende datoer:
Blovstrød, Hobbitten og Skakten
Afgang: fredag den 2. april
Hjemkomst: søndag den 4. april
Klub Vest og Rønnen
Afgang: fredag den 9. april
Hjemkomst: søndag den 11. april
Pris: 800 kr.
(Beløbet dækker transport, fuld forplejning samt adgang til Monky Tonky Land og Aquadome)


Poolbillard, Dart & Firlænder Ranglister
Så starter sæsonens vinterranglister snart.
I uge 43 (ugen efter efterårsferien) går vi endelig i gang, og vi ser frem til endnu en spændende sæson med dramatiske dyste i Skovhugger Dart om tirsdagen og Poolbillard samt Firlænder Fodbold om fredagen.
Bliver det lige så vildt som tilfældet har været de seneste år, så kan I godt alle sammen glæde jer.
Vi ser frem til jeres store engagement og glæde, selvom der kun kan være én vinder i hver gang.
Husk på én ting. Man behøver ikke vinde, for at ende med en topplacering. Det vigtigste er at man deltager, og gerne så ofte som muligt.
Hver tirsdag og fredag er en ny konkurrence, og alle spiller mod alle såvel drenge som piger, og 4.-7. klasse dyster på kryds og tværs af køn og klassetrin.
Med andre ord… Det er én stor fest hver gang 😉
Vi glæder os meget, og kan næsten heller ikke vente med atter at få skudt ranglisterne i gang.
Johan, Asger & Morten
Skatertur til Street-Lab i Hillerød
Er du vild med at stå på skateboard, rulleskøjter eller løbehjul?
Så skal du med på tur til Street-Lab i Hillerød. En helt ny hal med en masse fede ramper, hop, rails osv.
Man kan låne udstyr deroppe eller tage sit eget med.
Max. 16 pladser på denne tur.
Vi ses!
Lasse & Kasper


Multikamp Rangliste
Sommerens Multikamp Rangliste er slut i Rønnen.
Ikke færre end 127 forskellige børn har deltaget fra maj til september måned, og det har været end sand fornøjelse at se jer dyste i noget så forskelligt som billardkugle præcision, bordtennisbold hop på bord, Rappe Fingre, Stop stopuret, tændstiksæske stabling osv.
Årets Top 5 på ranglisten, August, Alexander, Sally, Mia & Cornelia kan med rette kalde sig Rønnens mest alsidige medlemmer i kategorien skøre discipliner 😉
I uge 43 starter vi sæsonens vinterranglister op i form af Dart (tirsdag), Poolbillard og Firlænder Fodbold (fredag).
Johan, Asger & Morten
Tegnekonkurrence
Hver mandag er der tegne konkurrence i stuen.
Find dine bedste tegneevner frem og tænk kreativt, når der hver uge bliver valgt et nyt tema, som man skal tegne efter.
De 3 bedste tegninger kommer op og hænge, indtil næste uges tegne konkurrence. Der er også en lille præmie på højkant til de flotteste tegninger.
Vi glæder os til at se alle tegninger!


Bolsjeværksted
Hver tirsdag tænder Asta op for bolsjekogeriet.
Her kan man få lov til at være med til at lave sine egne bolsjer. Der bliver på forhånd valgt smag og farve.
Man tilmelder sig via plakaten der hænger i klubben.
Det koster 10 kroner at deltage og så får man en flot pose bolsjer med hjem
Dagsture
Året rundt vil Klub Allerød løbende arrangere forskellige dagsture.
Transporten på hovedparten af disse ture vil foregå med klubbens egne køretøjer (turistbus samt minibusser).
Da vi ofte gerne vil hurtigst muligt afsted, skal vi bede alle deltagende på turene om at komme direkte i klub efter skole.
Penge til mad, drikke og snacks må medbringes på turene.
Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle steder vi besøger, hvor der vil være mulighed for at handle.
Tilmelding til dagsture sker ved fysisk fremmøde i klubben og via aktivitetskontoen i EasyKom.
Ved framelding inden turens afvikling refunderes det fuldes beløb til aktivitetskontoen.
Ved manglende framelding inden turens afvikling refunderes beløbet ikke.
Onsdag den 2. december: Biograf - fællestur
Vi skal en tur i Allerød bio og se den helt nye Disney-film ”Hexed”.
Historien handler om den impulsive teenager Billie Doe, som fjerner et livslangt armbånd og derved udløser skjulte magiske evner. Sammen med sin mor hvirvles hun ind i den hemmelige hekseverden Hexe.
Mødetid: kl. 14.45
Hjemkomst: ca. kl. 17.45
Pris: 75 kr.


FAQ - EasyKom
Søg ikke på EasyKom via Google, da man risikerer at komme ind på en EasyKom konto, der tilhører en anden kommune end Allerød. Brug altid klubbens hjemmeside: https://www.kluballeroed.dk/
Glemt kode (nulstilling)
Har du glemt din kode, skal den nulstilles. Brug link (uden bindestreg). https://kluballeroed.easykom.net/email.
Ny mail
Får du en ny privatmail eller arbejdsmail, kan den opdateres i EasyKom ved nulstilling af konto.
Indsæt penge
Du skal selv sætte penge ind på dit barns konti.
Har du i forvejen børn i klubben
Har du i forvejen barn/børn i klubben, og skal oprette endnu et barn, skal du oprette barnet på samme måde, og med samme mail, som da du oprettede dit første barn i Easykom.
Efter oprettelsen af barnet skal du logge ud og ind igen, før du kan se dem på samme side i systemet.
Hemmelig adresse/medlemmer fra Allerød privatskole
Har du/I hemmelig adresse, bor du/I i en anden kommune eller har børn på Allerød Privatskole, er det ikke sikkert jeres oplysninger kommer automatisk ind i EasyKom. Kontakt klubben med din/jeres oplysninger enten på telefon eller mail. Vi skal bruge fuldt navn, adresse, fuldt CPR nr. på barn og forældre samt skole og klasse.
Penge retur ved afbud
Melder man afbud til en dagstur, skal det gøres i god tid inden afgang, så resten af deltagerne ikke venter forgæves. Ingen afbud, ingen penge retur.
Flytte penge mellem søskende eller diverse konti
Vil man flytte penge mellem sine konti, eller søskende imellem, skal man skrive en mail til kluballeroed@alleroed.dk, så finder vi ud af det.
Skoleskift
Det er ikke muligt selv at ændre hvilken skole eller klasse på barnet. Send en mail, hvis der er sket ændringer, og vi retter det i EasyKom.
Klub skift
Den klub barnet benytter mest, skal være den primære klub. Den primære klub er også der hvor der er afgang fra, når de skal med på tur.
Betaling til weekend- og ugeture
Koloniture som Italien, Lindvallen, Tyskland, Jylland, Vilde Vulkaner samt Lalandia er alle ture hvor børnene tilmelder sig i deres primære klub. Dagen efter sender vi en mail med betalingsinfo, samt vejledning til hvordan der betales via EasyKom.
Betaling til dagsture
Tilmelding og betaling til dagsture som fx. biograf, Tivoli, legeland, Airtrix, shoppeture mm., sker ved fysisk fremmøde i barnets primære klub via aktivitetskontoen i EasyKom.
Billede
Vi vil godt opfordre til at der sættes et billede på barnets stamkort.
Medlemsnummer
Alle børn får et medlemsnummer når de bliver meldt ind i Klub Allerød. Nummeret får de oplyst første dag de kommer i klub og er det nummer de skal bruge, til at krydse sig ind med, samt oplyse når der handles i Caféen. Børnene har det samme medlemsnummer hele deres klubtid.
Ved tilmelding via Pladsanvisningen
Til orientering modtager man ikke på noget tidspunkt en bekræftelsesmail, når barnet er tilmeldt/indmeldt
Praktisk info vedr. cykler, løbehjul og udstyr
Cykler
Mange medlemmer har meget travlt med at komme ind i klubben, når de kommer fra skole.
Det er fuldt ud forståeligt, men vi vil godt opfordre jer til at bruge 10 sekunder ekstra på at få låst jeres cykel, da vi oplever alt for mange medlemmer, som er ligeglade med at låse cyklen.
Husk derfor at bruge de 10 sekunder ekstra på at låse, og stille din cykel pænt i rækkerne, så vi alle kan være her, også de dage hvor der er utrolig mange medlemmer.
Løbehjul og sikkerhedsudstyr i Rønnen
Rigtig mange medlemmer tager deres nye flotte og dyre løbehjul med i Rønnen – og det er bare dejligt.
Kører man rundt på løbehjul skal man altid bruge cykelhjelm, når man er i klubben. Vi vil desuden henstille til, at man låser sit løbehjul, da de står udenfor ved cykelstativerne, hvor vi ikke har opsyn med dem.
Vi skal desuden gøre opmærksom på, at når man er i klubben, så gælder reglerne mht. sikkerhedsudstyr. Hvad enten man bruger Rønnens eller egne rulleskøjter eller eget skateboard, så skal man have cykelhjelm på samt beskyttere på knæ, hænder og albuer. Man kan bruge sit eget sikkerhedsudstyr eller man kan låne i klubben.


Hobby i Rønnen
Som altid er der en masse ting man kan lave i hobby. På billedet og i teksten kan I se hvad der kan laves de næste uger.
Uge 43: I denne uge kan I lave ansigtsmaling i alle mulige farver og former
Uge 44: I denne uge kan i lave halloween spøgelser som pynt
Uge 45: Vi maler på kaffekopper. Lav et flot mønster eller skriv en tekst til den/dem du holder af
Uge 46: Vi laver sæber i en masse flotte mønstre og farver. I vælger selv blandt mange skabeloner
Uge 47: Nu er det tid til at starte på julekalender. Vi er i julestemning og har en masse flotte ting klar til jer. Kom forbi og kom i stemning.
OBS
Vi har mange gamle ting liggende som i meget gerne må få hentet. Har i lavet noget som i har glemt kan i kigge forbi. Ellers bliver det smidt ud.
Vi glæder os til at se jer!
Bagning
Hver fredag bager vi i Rønnen. Vi laver enten en lækker kage eller varme boller til alle børn i klubben.
Kagen eller bollerne er gratis og bliver serveret ved 16 tiden.
Vi ses til en skøn bagedag, hver fredag!


Medlemsmiddag
Hver onsdag spiser vi medlemsmiddag i Rønnen, hvor Mathias laver skøn mad til os.
Pris: 30 kr.
Tilmelding og betaling sker ved fysisk fremmøde og via Easykom.
Meld dig gerne til i god tid.
Kommende middage:
28/10 - Flæskestegssandwich
4/11 - Pasta med kødsovs
11/11 - Burger
18/11 - Kylling i karry
25/11 - Frikadellesandwich
Aktiviteter i Rønnen. November
Her er en oversigt over, hvad der sker i Rønnen. Programmet bliver løbende opdateret med nye aktiviteter. Der er både kreative ting i stuen og sport i salen.
Kreativt:
Uge 45 Vi laver perler, øreringe og armbånd
Uge 46 Blomster af silkepapir
Uge 47 Vi tegner på T-shirts
Uge 48 Vi laver flotte julekort og fødselsdagskort
Sport:
Mandag: Vi spiller bordtennis i salen.
Tirsdag: Der er dart i stuen
Onsdag: I kan udfordre en af de voksne i salen, til hvad end man tror man kan slå den voksne i. Måske kan man vinde en lille præmie.
Torsdag: Der er plads til det i har lyst til. Hiv fat i den voksne i hallen, så sætter vi sjove spil og lege igang! Der kan være alt fra en omgang basket, til bordtennis rundt om bordet, shippetorv eller noget helt andet.
Fredag: Multikamp rangliste er startet op. Der er multikamp rangliste hver fredag indtil sommerferien, og vi fortsætter igen hvor vi slap efter sommer. Kom og vær med, det er for alle!
Vi ses til en masse sjov i klubben


Skøre Rekorder
I er bare helt tossede med at lave Skøre Rekorder, hvilket har været tydeligt i år. Der er allerede lavet masser af nye rekorder i, og nogle er gamle 20+ år gamle rekorder er faktisk også blevet slået.
Hvis I ikke allerede ved det, så har vi lavet Skøre Rekorder siden 2002, så måske I har ældre søskende eller andre familiemedlemmer der er i en af vores mange Rønnen Rekordbøger. De ligger alle inde i stuen på bordet i hjørnet ind mod salen.
Af skøre rekorder fra i år samt ”fra arkivet” kan fx nævnes:
-
At stå længst tid på et ben med den modsatte storetå i munden (Caroline Q., 2002)
-
Nævne alle sine klassekammeraters navne og fødselsdage hurtigst muligt (Marie G., 2026
-
Skyde en kuglepensprop længst muligt (Lucas N., 2026)
-
Have en basketball liggende på nakken mens man tager sin t-shirt af (Lasse Ø., 2005)
-
Langspyt (Martin A., 2003)
-
Mest hårpynt i håret på en gang (Mikala L. & Alberte L., 2006)
-
Spille med en tennisbold på overarmen (Sebastian J., 2009)
-
Stå med en tennisbold i øjet længst mulig tid (Mads R., 2011)
Og jeg kunne blive ved, så kom og lav en skør rekord med vennerne til Skøre Rekorder onsdag i Rønnen.
Glæd dig, vi tænker at lave en Skøre Rekorder Maraton aften i Rønnen, og datoen vil snart blive meldt ud.
- Morten F.
Skakten by Night
Fredag d. 20. november åbner vi igen dørene til Skakten by Night.
Vi starter festen kl. 19.00 og fester, hygger og danser indtil kl. 21.30.
Skakten by Night er et sodavandsdisko for hele Klub Allerøds medlemmer i 4. & 5. klasse. I løbet af aftenen vil der være åbent i vores store slikbod, hvor der også kan vælges imellem sodavand, slush-ice, chips og sjov chokolade.
Vores dygtige DJs laver flere dansekonkurrencer i løbet af aftenen, og så vil der også være mulighed for at synge karaoke i et af vores tilstødende lokaler.
Aftenens tema er Julefest, så kom gerne med en nissehue, noget julepynt på tøjet eller hvad I ellers kan finde på.
Vil du gerne være DJ, er det mulighed for at kigge forbi Skakten og lave en aftale med Kasper eller Ahmet så vi kan få øvet lidt sammen.

Medarbejdere
Medarbejdere i Rønnen:










Leder
Klub Allerød
Afdelingsleder
Rønnen
Pt. på barsel



















